Revisorerne indberetter påfaldende få fejl i regnskaberne, tvivlsomme kontrakter eller habilitetsproblemer i landets omkring 1.400 erhvervsdrivende fonde. Siden den nye erhvervsfondslov trådte i kraft i 2015, har revisorerne kun indberettet 13 fondsbestyrelser for forhold, der strider imod loven eller fondenes vedtægter. Det viser en aktindsigt, som Fundats har fået fra Erhvervsstyrelsen.
"Det er et urealistisk lavt tal, som formentlig dækker over et mørketal i form af manglende indberetninger," siger Søren Bergenser, advokat og ph.d. med særlig fokus på professionsansvar, herunder revisorers ansvar og bestyrelsesansvar. Han har tidligere skrevet en bog om ledelsesansvar i erhvervsdrivende fonde.
Stort set samme vurdering lyder fra Rasmus Feldthusen, professor i fondsret ved Københavns Universitet.
”Når man tager de mange forskellige indberetningsregler i erhvervsfondsloven i betragtning og sammenholder disse med populationen af erhvervsfonde samt tidsperspektivet på ni år, så forekommer 13 indberetninger umiddelbart lavt. Dette skal dog også ses i lyset af, at mange forhold må antages at blive berigtiget straks i dialog med fondens revisor, ligesom det i visse situationer kun er væsentlige forhold, der skal indberettes uanset berigtigelse finder sted,” siger han.
Fundats beskrev første gang problemet i 2019, fire år efter at den reviderede erhvervsfondslov trådte i kraft. Dengang havde kun fem revisorer indsendt såkaldte straksindberetninger til Erhvervsstyrelsen.
Nu har Fundats fået aktindsigt i alle de efterfølgende straksindberetninger, og det viser sig, at kun otte revisorer siden har fundet det påkrævet at bruge den lovpligtige, fremrykkede meldepligt til Erhvervsstyrelsen.
Med andre ord er der i alt indsendt 13 straksindberetninger om fondene på de næsten ni år, der er gået, siden den reviderede erhvervsfondslov pålagde revisorerne en skærpet pligt til at indberette fejl og forsømmelser i fondenes administration.
"Med så mange fonde i Danmark burde der nok være flere end 13 indberetninger på ni år," siger Søren Bergenser.
Det er et urealistisk lavt tal, som formentlig dækker over et mørketal i form af manglende indberetninger.
Søren Bergenser – advokat, Bergenser Advokatfirma
Den skærpede indberetningspligt, som blev foreslået i Erhvervsfondsudvalgets rapport fra 2012, skulle ellers sikre et mere effektivt tilsyn med fondene. Skærpelsen bestod i, at revisorerne fik fremrykket deres oplysningspligt, så de nu skal indberette fejl og mangler med det samme frem for at vente til årsrapporten (se fondstilsynets revisorvejledning i faktaboks under artiklen).
Offentlige problemsager
En række problemsager har over de seneste år illustreret, at uregelmæssigheder i fondenes bestyrelser ikke er et rent teoretisk problem. Gennem medierne har offentligheden fået indsigt i flere alvorlige problemer i fondene, som ikke figurerer de indberetninger, som vi har fået aktindsigt i. Og som altså ikke er blevet indberettet af fondenes revisorer, før de blev afsløret offentligt.
Revisors udvidede pligt § 74, stk. 2”Revisor skal straks give meddelelse til fondsmyndigheden, hvis denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller vedtægten ikke er overholdt og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig eller straks berigtiges. Der skal endvidere straks gives fondsmyndigheden særskilt meddelelse om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører fonden, tilknyttede virksomheder, kreditorer eller medarbejdere. Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af
- straffelovens kapitel 28 og skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen og
- lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.”
Eksempelvis sagen om Aage Bangs Fond, hvor reglerne for inhabilitet ikke blev overholdt, da fonden indgik aftaler for millioner med både den daværende bestyrelsesformand og hans søn, som var administrator i fonden.
I Synoptik-Fonden, som på det tidspunkt var en af Danmarks 50 mest uddelende erhvervsdrivende fonde, fik bestyrelsen en påtale af Erhvervsstyrelsen for ikke at overholde reglerne om inhabilitet og føre referat i forbindelse med en række handler mellem fonden og de enkelte bestyrelsesmedlemmers virksomheder.
Tilsvarende har det vist sig, at advokat Knud Foldschack jævnligt har leveret ydelser fra sit advokatfirma til tre erhvervsdrivende fonde, hvor han samtidig er bestyrelsesformand i fondene – selv om en bestyrelsesformand som udgangspunkt ikke må udføre andre opgaver for fonden end dem, der følger af hvervet som formand.
Og Louisiana-fondene fik for to år siden et påbud om at ændre bestyrelserne, så der ikke var fuldt overlap med bestyrelsen i kunstmuseet, efter at Fundats havde omtalt sagen. Det stred imod Erhvervsfondsloven og affødte en risiko for inhabilitet, at de to fonde ikke var tilstrækkeligt uafhængige af deres eneste uddelingsmodtager, vurderede Erhvervsstyrelsen.
Endelig er der sagen om fonden P.C. Ibsens Sønners Legat, som Kristeligt Dagblad har afdækket, hvor bestyrelsen uddelte 250.000 kroner til en organisation og flere foreninger, som de selv var tilknyttet, selv om fondens primære formål er at støtte enlige kvinder i en økonomisk vanskelig situation.
"De lig i lasten, som er blevet afdækket i medierne, har vist, at revisorer ikke altid foretager de indberetninger, som de burde. Men vi ved ikke, hvor stort problemet er. Det ville kræve en langt mere omfattende undersøgelse end Erhvervsstyrelsens rutinemæssige stikprøvekontroller," siger Søren Bergenser.
Hvis revisoren gerne vil bevare den gode relation og ikke mindst sit revisoropdrag for fonden, så er der ikke et særligt incitament til at indberette sin egen kunde.
Søren Bergenser – advokat, Bergenser Advokatfirma
De indberetninger, Fundats har fået aktindsigt i, omhandler mest af alt mindre uregelmæssigheder, såsom uddelinger uden tilstrækkelige frie reserver i fondene eller beskedne indkøb, som fondene ikke har redegjort for. En af fondsverdenens større mediesager – om en hemmelig kontrakt, der sikrede direktør Anne Hasløv fra fonden Dansk Standard 22 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse – er dog blevet indberettet af revisoren og indgår således i materialet fra Erhvervsstyrelsen.
Også sagen om bestyrelsesmedlemmer i Københavns Bagerafdelings Fond, der tog deres ægtefæller med på studietur til Meyers bageri i New York, er blandt revisorindberetningerne.
Honorartruslen
En mulig forklaring på de få indberetninger er ifølge Søren Bergenser, at der kan være tilfælde, hvor fondenes bestyrelser på baggrund af revisors påtegnelser foretager de fornødne ændringer inden det endelige årsregnskab. For eksempel at der bliver tilbagebetalt nogle penge, hvis der er udbetalt for store vederlag. Med andre ord, at revisor hjælper fonden med at berigtige forholdet og derfor ikke finder det nødvendigt at indberette sagen på trods af, at revisor efter de skærpede regler har pligt til at indberette uanset, at fejlene er rettet.
Samme forklaring lyder fra Erhvervsstyrelsen.
"Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de relativt få straks-meddelelser til dels kan forklares med, at overtrædelser af fondslovgivningen eller vedtægten bliver berigtiget straks, når revisor gør bestyrelsen opmærksom på forholdet," skriver pressechef Søren Møller Nielsen på styrelsens vegne.
Derimod er der også en risiko for, at forklaringen skal findes i den såkaldte honorartrussel; at revisorerne har en ulyst til at indberette deres kunder og dermed sætte deres levebrød over styr.
"Det er jo kompromitterende for en fondsledelse at blive indberettet til myndighederne. Så hvis revisoren gerne vil bevare den gode relation og ikke mindst sit revisoropdrag for fonden, så er der ikke et særligt incitament til at indberette sin egen kunde," siger Søren Bergenser.
Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan sidde enkelte revisorer i landet, som går på kompromis. Men jeg tror ikke, at der er et problem med revisorstanden som sådan.
Lone Strøm – administrerende direktør, FSR
Det kan imidlertid få alvorlige konsekvenser, hvis det kommer for en dag, at revisorerne undlader at indberette uregelmæssigheder.
"Det ville være at handle i strid med god revisorskik at overse sin indberetningspligt. Det følger af erhvervsfondsloven, at revisorerne kan få bøder og eventuelt blive afsat som revisor for fonden, hvis det kommer frem, at de forsømmer at indberette uregelmæssigheder i regnskaberne," siger Søren Bergenser.
Revisorer, der forsømmer deres indberetningspligt, kan blive indbragt for Revisornævnet, som kan uddele bøder, og som i meget grove tilfælde kan fratage revisoren sin autorisation – hvilket dog sker meget sjældent.
At bide den hånd, der fodrer én
Hos revisorernes brancheforening FSR siger administrerende direktør Lone Strøm, at det er svært at vurdere, om antallet af indberetninger er påfaldende lavt.
"Vi hører fra vores revisorer, at de indberetter det, de skal," siger hun – og peger på, at vi fra hvidvaskområdet ved, at Erhvervsstyrelsen kontrollerer, om revisorer rent faktisk foretager de indberetninger, de skal.
"Nogle få af vores medlemmer har haft sager i Revisornævnet på baggrund af sager om hvidvask. Men vi har ikke oplevet noget tilsvarende på fondsområdet. Så det er ikke til at sige, om der er et problem på området; men som udgangspunkt må jeg sige, at Erhvervsstyrelsen formentligt ville have fanget det i deres kontroller af vores medlemmer," siger Lone Strøm.
Kan revisorerne have et begrænset incitament til at indberette deres kunder?
"Det synes jeg ikke, man kan sige. Vi har en betroet opgave, og hele uddannelsen som statsautoriseret revisor går jo ud på at klæde revisorerne på til at varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant. Og man kan selvfølgelig sige, at den opgave indebærer, at man skal bide den hånd, der fodrer én. Men vi oplever, at revisorerne lever op til det, de skal. Det kan man også se i revisorpåtegningerne i firmaers og organisationers regnskaber; revisorerne påpeger problemer, selvom de godt ved, at det kan koste dem jobbet," siger Lone Strøm.
Hun mener derfor, at honorartruslen er en teoretisk problemstilling snarere end et praktisk problem.
"Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kan sidde enkelte revisorer i landet, som går på kompromis. Men jeg tror ikke, at der er et problem med revisorstanden som sådan," siger hun.
Fundats har spurgt, om Erhvervsstyrelsen – blandt andet på baggrund af de sager i medierne, som ikke er blevet indberettet – vurderer, at 13 straksindberetninger på otte år reelt afspejler omfanget af uregelmæssigheder i fondenes regnskaber. Det svarer styrelsen ikke på, men fortæller, at man i 2023 og 2024 går i dialog med landets revisionsvirksomheder om meddelelsespligten.
"Erhvervsstyrelsen har i 2023 afholdt eller planlagt besøg hos de store revisionsvirksomheder for blandt andet at tale om revisors straks-meddelelsespligt. Det er planen, at styrelsen tilsvarende vil række ud til mindre revisionsvirksomheder i 2024," skriver pressechef Søren Møller Nielsen på styrelsens vegne.
Fondstilsynets revisorvejledning efterlader ingen tvivl
Udvidet underretningspligt
Det er alene fondsmyndigheden, som fører tilsyn med en erhvervsdrivende fond, men revisor har dog en udvidet underretningspligt i erhvervsdrivende fonde. Revisor skal således hjælpe fondsmyndigheden med konkrete oplysninger, da revisor kommer tættere på fondens ledelse og de konkrete dispositioner, som foretages i fonden. Revisor indtager på den måde en central rolle som oplysningskilde i kraft af sin stilling som uafhængigt organ og offentlighedens tillidsrepræsentant med væsentlig indsigt i fondens økonomiske forhold.
Pligt til straks-underretning ved ikke-uvæsentlige forhold
Revisor har, som det fremgår ovenfor, en række konkrete pligter i forhold til en erhvervsdrivende fond, foruden selve opgaven med at revidere fondens årsregnskab. Det falder dog uden for revisors opgaver at vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæssige dispositioner. Revisor skal dog påse, at bestyrelsens dispositioner ikke overtræder fondens vedtægt eller lovgivningen, og revisor har i denne forbindelse pligt til straks at meddele fondsmyndigheden om ikke-uvæsentlige overtrædelser af f.eks. loven eller vedtægten, jf. LEF § 74, stk. 2.
Hvis der er tale om mindre forhold, der umiddelbart kan berigtiges af bestyrelsen, skal revisor dog ikke underrette fondsmyndigheden, hvis bestyrelsen efter opfordring fra revisor umiddelbart berigtiger forholdet. Bestyrelsen kan således f.eks. konsultere advokat eller lignende inden der tages stilling til det konkrete forhold.
Desuden skal revisor altid oplyse om forhold, som kan medføre straf- eller erstatningsansvar, herunder overtrædelser af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser, afgifts- og tilskudslovgivningen, samt lovgivningen om aflæggelse af regnskab, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.
Endvidere gælder revisors underretningspligt til fondsmyndigheden også, hvis revisor i forbindelse med anden erklæringsafgivelse for fonden bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for fondsmyndighedens tilsyn med fonden. Bestemmelsen er en slags opsamlingsbestemmelse, så revisor altid skal give meddelelse til tilsynsmyndigheden, hvis denne får kendskab til oplysninger, som tilsynsmyndigheden bør være bekendt med.
Tidligere kunne revisor vælge at underrette fondsmyndigheden via påtegningen på fondens årsrapport, som efter årsregnskabsloven skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Den bestemmelse medførte, at fondsmyndigheden først med en vis forsinkelse ville blive bekendt med forhold, som kunne have betydning for fondsmyndighedens udøvelse af sin tilsynsvirksomhed. Tidspunktet for underretning er derfor i den nye lov fremrykket, så der er en reel mulighed for at fondsmyndigheden kan gribe ind i en konkret sag inden det er for sent.
At underretningen skal ske straks medfører, at revisor ikke kan vente flere dage med at indsende meddelelsen til fondsmyndigheden.
Kilde: Erhvervsstyrelsens vejledning om Revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde
